DEM DER GØR EN FORSKEL
Inden min far døde boede han på et forsorgshjem på Lolland. Et sted jeg aldrig før har kendt til eller hørt om, et sted der i forbindelse med hans død blev enorm vigtigt for mig at se.Næsten tre timers transport, med min mor ved min side, nåede vi frem. Frem til en lang lige vej med huse på hver side, næsten som en villavej, vejen førte op til en rundkørsel med en høj nærmest tårnlignende rund bygning for enden. Det var her vi skulle mødes med Nina. Nina var chef på stedet. Få dage inden mit besøg, samme dag jeg havde fået besked om min fars død, talte jeg med Nina i telefonen. Vi aftalte at jeg skulle komme forbi og få et indblik i hvor min far havde været hans sidste dage på jord. 15 år havde han været tilknyttet. De sidste 3 uger, inden han døde havde han været der fast, sengeliggende og meget syg.
Anja der havde været hans kontaktperson i ugerne op til hans død, var desværre blevet syg, og derfor forhindret i at deltage til mødet. I stedet fik vi en kort snak, gik lidt omkring og jeg fik min fars sidste ting med mig hjem i en kasse.
Få dage efter ringede Anja, et opkald jeg havde glædet mig til at modtage. Hun gav mig mulighed for at spørge ind til det hele, min far, døden og besættelsen. Hun havde været der det meste af tiden inden hans død. Anja virkede enormt blid, ærlig og ligetil igennem telefonen. Man kunne nærmest høre hendes væsen, hun var enormt kærlig og sagde: ?jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få ham til at grine de sidste dage, kun tale om nuet og de gode ting i livet?.
Ord der fik mig til at smile, med tårer i øjnene blev jeg glad og lettet. Det rørte mig dybt, at hun havde gjort hans sidste dage så positive som overhovedet muligt. ?Aftenen inden han døde, pakkeede jeg ham trygt ind i dynen, som en lille baby?. Jeg kunne høre at Anja virkelig havde gjort sit kærligste for at han vidste at han var holdt af.
Når man ikke selv har fået chancen for at været til stede eller fået sagt det sidste farvel. Gør det mig rørt ind til benet, at der findes mennesker som Anja i verden og at Anja har valgt at bruge hendes tid og kærlighed på de udsatte i samfundet.
Hvis du læser dette Anja, så tak af hele mit hjerte.
Kærligst
N
Jeg bliver helt rørt! Min far døde alene, fordi han ikke havde nogen, fordi hans ene datter ikke indså, hvor syg han var, og fordi den anden datter havde nægtet at snakke med ham i 3 år. Han havde ikke andre. Alle havde opgivet ham. Sådan går det vel, når alkoholen har overtaget.
Der er ikke meget at trøste sig med i sådan en sorg, men du kan trøste dig med, at han ikke var alene.