Under min hormonuddannelse hos Chloé lærte vi om lykkehormoner. Det var fascinerende, hvor meget lykkehormonerne betyder for vores krop, og især hvad vi selv kan gøre for at booste dem.

 

I dag er det desværre ikke unormalt at lide af angst eller depression, og stress er nærmest blevet en folkesygdom. Jeg siger ikke, at det er nemt at kurere, men jeg synes, at Chloé har en interessant tilgang til sygdommene. Hun mener, at alle sygedomme og ubalancer også handler om en fysisk problematik. Chloé ser kroppen som en helhed, så derfor går hun også ind og arbejder med nervesystemet, blodsukkerregulering og lykkehormoner, når der er tale om ovenstående sygdomme.

 

Vi starter med noget så enkelt men vigtigt som selvkærlighed. At passe på sig selv og være kærlig overfor sig selv er ikke en naturlig ting for alle, og derfor skal mange først lære det. Først og fremmest handler det om at lytte til sine basale kropsbehov. Dernæst at mærke sine lyster og drømme i livet og at gå efter dem. At følge sin intuition, som jeg også har skrevet et blogindlæg om her…, og at mærke sine egne grænser. Helt kort fortalt.

 

Tre af de mest kendte lykkehormoner er serotonin, dopamin og endorfiner. Serotonin er mest kendt som kroppens ultimative lykkehormon. Hormonet har en stor indvirkning på dit humør og er blandt andet med til at skabe ro, glæde, en balanceret søvn og følelsesmæssig stabilitet.

Læs eller genlæs: Jungel af kosttilskud

Dopamin kaldes for belønningshormonet. Det giver energi, motivation og følelsen af at være i kontrol. Det udskilles fra hjernen, når du dyrker sex, mærker kærlighed, dyrker motion eller omgiver dig med ting eller mennesker, der giver glæde.

 

Endorfiner er forbundet med følelser som succes, glæde, lyst og begejstring. Hormonet kan minde om morfin, så det har en smertelindrende effekt. De fleste er kendt med, at det udskilles ved træning, men du kan også booste det ved forelskelse, sex, succes eller latter. Fælles for de tre lykkehormoner er, at de er vanedannende. Så har du først mærket, hvordan de boostes i kroppen, bliver du helt afhængig. Det er da fantastisk!

 

Er du stadig ikke helt overbevist, får de lige seks positive ting ved at booste dine lykkehormoner:

• Dine lykkehormoner kan hjælpe dig ud af afhængighed
• De forebygger stress, depression og angst
• De beskytter dit hjerte
• De forbedrer din søvn
• De holder dine hjerne skarp
• De connecter dig med andre på et dybere plan

 

Jeg prøver dagligt at give mine lykkehormoner et boost, og jeg håber, at du er blevet inspireret til at gøre det samme. Der er hvertfald ingen grund til at lade være ;0)

Hvis du har brug for et dybere indblik ind i, hvad der dræner dig og giver energi, er du velkommen til at booke en Holistisk Mentor session hos mig. Her tager jeg udgangspunkt i hele dig, fra inderst til yderst og hjælper dig med at se klart, når det er svært <3

 

Kærligst N

 

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Vi har efterhånden forstået, at vi skal sove nok. Det er vigtigt med rigeligt søvn, så kroppen kan regenerere. Men sover vi godt nok? Vågner du også efter 8 timers søvn og føler dig smadret? Frygt ikke, der er råd at hente – jeg kommer med mine til dig her.

 

De helt åbenlyse råd kender du nok godt:

 

Undgå elektronisk lys fra computer, telefon osv. Skærmenes lys er som forurening for vores hjerne inden sengetid. Så ingen film eller andet – skift hellere skærmene ud med en læsning, som er beroligende og afslappende – så gå evt. udenom krimi og gys.

 

Undgå kaffe i timerne inden din sengetid. Det kan godt være, at du tror, at du ikke bliver påvirket, fordi du i forvejen drikker så meget, men man kan ikke være immun over for koffein. Det kan sagtens være, at du ikke føler dig påvirket af det, men det sætter en række processer i gang i din krop – læs eventuelt mere om kaffe/koffein i mit indlæg her Er kaffe virkelig sundt?

 

Undgå for spredte sengetider. Selvom rutine kan være kedeligt, kan det også være nødvendigt, når det kommer til vores søvn. Kroppen har brug for nogle retningslinjer, og det kan være en god idé at holde sengetiden nogenlunde fast i hverdagene (og weekenden for den sags skyld).

 

Godt, det var så alle ”not to dos”. Hvis du tænker: ”Ja, det er meget godt, men en anelse urealistisk for mig”, så har jeg også en række fif, som kan bruges. Det er ting, som du kan gøre for at hjælpe på din situation – om du så gør alt i regelbogen for bedre søvn eller er et sted, hvor du godt ved, at du ikke giver din søvn optimale forhold men alligevel ikke kan holde faste sengetider eller leve uden lidt netflix i de sene aftentimer.

 

Køligt soveværelse – luft ud inden du går i seng eller sæt vinduet på klem, hvis det fungerer for dig.

 

Håndhæv ordet ”soveværelse”, forstået på den måde, at soveværelset er til søvn – og sex – ikke til arbejde eller andet. Det skal være et sted for fornøjelsens skyld, hvilket leder til næste fif.

 

Gør søvnen til noget, som du ser frem til.

 

Brug æteriske olier, der er beroligende som lavendel eller bergamotte. Brug generelt gerne 10 minutter ingen sengetid til at koble af. Lav en rutine, der passer dig, og som signalerer til din krop, at du snart skal i seng.

 

Slip bekymringer og tunge tanker. Skriv dine tanker ned, så du kan lægge dem fra dig i løbet af natten.

 

Slut med positivitet. Skriv de ting ned, som du er taknemmelig for. Det kan være stort som småt, og det kan være to eller ti ting.

Hvis det er helt galt, kan du også bruge naturlige midler som baldrian, Nervoheel eller tryptoNAT med den essentielle aminosyre tryptofan, urter og mineraler som magnesium. Eller Vitavivas Sleep Forumula, der indeholder lignende ingredienser, som alle bidrager til bedre søvn.

 

Håber du kan bruge et råd eller to, sov godt <3

 

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

B-vitamin dækker faktisk over 6 forskellige: B1, B2, B3, B5, B6 og B12. B-vitaminer bidrager med at holde nervesystemet i balance, vores generelle kredsløb, vores lever og er vigtig for vedligeholdelse af hud og hår.

B-vitamin har desuden på tværs det tilfælles, at vi har mere brug for vitaminet, når vi er stressede. Derfor er det godt at have styr på og evt. tage som et kompleks i kosttilskud, så man er dækket ind.

Vitaminer er kemiske forbindelser, som kroppen ikke selv kan danne. Derfor er det vigtigt med en balanceret kost, som vi kan få vitaminer igennem. Kosttilskud er også en mulighed og især B-vitamin er nogle gange et tilskud, som vi overser.

Alle B-vitaminer bliver til hjælpe-enzymer i vores krop eller som en del af hjælpe-enzymerne. Enzymer er derfor afhængige af B-vitaminer og er helt kort stoffer, der hjælper med at opbygge og nedbrygge kroppens forskellige dele og processer.

B-vitaminer er vandopløselige, så de lagres kun i kroppen i mindre grad og udskilles gennem urinen, som faktisk kan blive næsten neon gul/grønlig, hvis der er overskyndende B-vitaminer. Derfor kan et dagligt indtag være en god idé, og det er svært at overdosere, da de så bare udskilles naturligt.

Læs eller genlæs: Leverudrensning – Sådan gør du

B-vitamin thiamin B1 hjælper vores stofskifte, da det er med til at omdanne kulhydrat til druesukker, hvilket giver energi til vores muskler, hjerte og hjerne. Derudover er B1 med til at balancere vores nervesystem og psyke.

B2 hedder riboflavin, og dette B-vitamin hjælper også med at opretholde et velfungerende nervesystem. B2 er også vigtigt for vores slimhinder, hud, røde blodlegemer og vores syn.

B3 er niacin og er også det vi kender fra hudplejestjernen niacinamid, der her hjælper mod rødme, inflammation og svækket hudbarriere. B3 i kosten eller kosttilskud hjælper til normalt stofskifte, stabil psyke og igen på nervesystem, slimhinder og vores hud. Desuden er B3 med til at minimere træthed og følelsen af udmattelse.

Så går turen til pantotensyre, som er B-vitamin B5, der også opretholder normalt stofskifte, mindsker træthed og hjælper med at stabilisere vores psyke. I hudpleje kender vi det som panthenol, der også virker inflammationshæmmende og hudhelende. Vi finder ofte panthenol i cremer til skadet og svækket hud – f.eks. cremer til tatoveringer.

B6 er lidt anderledes, fordi det er en betegnelse for tre kemiske forbindelser kaldet pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin. I kroppen omdannes disse stoffer til to hjælpeenzymer, der bidrager til omsætningen af aminosyrer, fedt og dna.

B12 hedder kobalamin og er nødvendigt for dannelsen af nye røde blodlegemer, igen nervesystemets funktion og for at undgå demens. Dette B-vitamin findes primært i animalske fødevarer og er derfor vigtigt at have styr på, hvis du er veganer.

Kærligst

N

 

 

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

 

De kloge hoveder siger, at 5 kopper kaffe om dagen er sundt. Men. For der er et men. Det er ikke hele sandheden. Der er fordele og ulemper ved kaffe, og det vil jeg fortælle lidt nærmere om.

 

Nogle af de gode egenskaber ved kaffe kommer her: Det er koffeinen i kaffe, der kan bidrage til at holde Alzheimers og Parkinsons i skak, nedsætte risikoen for type 2 diabetes og hjælpe mod skrumpelever. Kaffe indeholder desuden mange antioxidanter – faktisk flere end grøn te – og så mange, at kaffe i den vestlige verden er en af hovedkilderne til vores indtag af antioxidanter, fordi vi drikker så meget af det. Det er lidt tankevækkende.

 

Men hvordan virker koffein egentlig? Kort forklaret fungerer koffein sådan her:

 

Koffein stopper dannelsen af det stof i hjernen, som gør os trætte. Derefter gør koffein hjernens nerveceller mere aktive, så hjernen signalerer til binyrerne, at de skal producere mere adrenalin. Når vores adrenalinniveau bliver øget, påvirker det centralnervesystemet og gør os mere opmærksomme, hvilket resulterer i, at blodkarrene trækker sig sammen og øger vores puls samt blodtryk. Koffein øger også stoffet dopamin – lykkestoffet – og det er faktisk også en af grundene til, at mange er ’afhængige’ af den sorte drik.

Læs eller genlæs: Matcha Vs. Kaffe

Når vi kigger på det med holistiske øjne, må man jo tage helhedsbilledet i betragtning, og her kan de kritiske stemmer også få lidt plads. For selvom 5 kopper kaffe er stemplet som sundt, så er det jo ikke usundt at holde sig fra kaffen. Mange af de gode egenskaber, som koffein indeholder, kan du sagtens få gennem en balanceret kost. Og du får også antioxidanter gennem koffeinfri kaffe – så det er også en mulighed, hvis du vil undgå at påvirke dit nervesystem. Det er jo ikke sådan, at kaffe på den måde indeholder noget unikt og helt fantastisk sundt stof, som vi ikke kan få fra andre fødevarer.

 

Vi drikker ekstremt meget kaffe i Danmark – vi har faktisk det tredjestørste forbrug i verden i forhold til den mængde kaffe vi indtager, og hvor mange danskere vi er. Så der er klart en idé i at stemple vores vane som ”sund”. Det er da heller ikke en usund vane, men vi må bare ikke glemme, at kaffe er en stimulans, som sætter gang i nogle processer i hjernen og påvirker vores nervesystem uhensigtsmæssigt. Kaffe skader os ikke, men studier viser f.eks. at mennesker med angst ikke har godt af kaffe/koffein – nok netop fordi nervesystemet påvirkes.

 

Skal vi så stoppe med at drikke kaffe? Nej da. De fleste af os nyder vores kaffe-dates, og mange af os kan ikke fungere om morgenen uden at få et skud koffein. Du ved bedst selv, hvordan du reagerer på kaffe, og holder du dig inden for de 5 kopper, er pointen, at kaffe ikke er skadeligt eller usundt men faktisk kan have nogle gavnlige effekter. Det er bare heller ikke et mirakuløst helsemiddel. Og så er der lige det med, hvordan vi drikker vores kaffe. Med mælk og sukker eller sirup i, tæller det naturligvis ned på sundhedsskalaen.

 

Konklusionen må være, at kaffe er, hvad det er. Et middel der kan skærpe vores koncentration og holde os kørende. Der er nogle sundhedsfremmende sidegevinster, men koffein påvirker os også – og måske nogle af os kunne have godt af en koffein-pause, hvis vores nervesystem er på overarbejde og humøret svingende. Det er et forsøg værd, hvis du ikke har overvejet, hvordan kaffe påvirker hele dig.

Kærligst

N

 

 

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

I sidste indlæg om krydderurter skrev jeg om persille, basilikum, dild, timian og estragon. Men der er jo mange flere, og I skal da have en omgang med de grønne spiselige planter igen.

 

Pebermynte

Pebermynte er måske en lidt underlig krydderurt, fordi den er så frisk i smagen. De fleste af os tænker straks på tandpasta og friskmund, men den kan meget mere. Pebermynte er f.eks. virkelig godt mod fordøjelsessmerter og oppustethed, og så er krydderurten rig på antioxidanter, kobber, mangan og C-vitamin. Den er virkelig god i te, men kan være svær at bruge i madlavningen. Prøv dog at komme pebermynte i en salat – evt. en vandmelon og feta salat, det er altså lækkert!

 

Rosmarin

Rosmarin er en spændende krydderurt, fordi den kan rigtig meget. Den smager fantastisk sammen med kartofler i alle afskygninger og dufter helt vildt. Duften skulle faktisk have egenskaber, der styrker vores kognitive funktioner og vores korttidshukommelse. Derudover siges krydderurten at hjælpe med at opretholde godt humør og reducere angst, og den er rig på det hudkærlige A-vitamin samt C-vitamin, B6-vitamin og kalcium. Så skru endelig op for brugen af rosmarin kvisten!

 

Oregano

Oregano skulle siges at være kraftigt bakteriehæmmende, god mod søvnløshed og beroligende. Krydderurten er rig på antioxidanter og K-vitamin, og så skulle den antibakterielle egenskab især være god for tarmene og fordøjelsen, hvor den er med til at opretholde en god bakterieflora ved at hæmme væksten af dårlige bakterier – uden at slå de gode tarmbakterier ihjel. Oreganoolie til indvortes brug skulle desuden hjælpe mod candida (svamp), herpes og kunne lindre menstruationssmerter.

Læs eller genlæs: Guide til krydderurter – krydderurters egenskaber

Koriander

Den stakkels koriander deler altid vandene. Nogle synes krydderurten er det bedste siden lakridsbølgen og kommer den i alt, mens andre synes den smager af sæbe. Koriander er da også meget ’parfumeret’, men det skulle faktisk være genetiske forhold, der bestemmer, hvordan man oplever smagen. Det nytter altså ikke noget at skændes om smagen – enten er man født til, at den smager godt eller af sæbe. Mums.

Hvis du kan lide koriander, er der i mellemtiden flere grunde til at spise den. Krydderurten er rig på betakaroten og kalcium, og så skulle den være god til udrensning af tungmetaller og virke afgiftende generelt. Desuden skulle koriander inden for ayurveda blive anbefalet til diabetikere, da den kan sænke blodsukkerniveauet. Hvis du vil prøve noget med koriander, kan denne kombination anbefales: Rugbrødssandwich med hummus (masser af det), avocado og frisk koriander!

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.